Home
Mine egne hunde

Min dejlige lille Mahilia
(DKCH Crispy Coquette)

2 hunde giver dobbelt glæde - det er sikkert og vist - når det ellers passer hundene :-)
(Men jeg har aldrig fortrudt)


Mahilia har for vane at kravle hen til Jackson for at få varme og tryghed. Jackson lader hende få lov, hun må endnu stort set alt, hvad hun har lyst til. Her er hun ca. 4 mdr. gammel.
Senere blev Jacksons varme kurv smidt ud, Mahilia åd sig langsomt men sikkert igennem den med sine skarpe mælketænder.

Det måtte jo komme. En dag var Mahilia voksen og kom i sin første løbetid. Jackson opvartede hende ivrigt med slikken og Mahilia vendte villigt bagdelen til.
Så kom Jackson på ferie i et par uger, hvor han var sammen med pudlen Sofus, som er en af Jacksons gode venner. Mahilia gik ensom hjemme, og vi måtte afsætte daglig legetid til hende, indtil den store dag kom, hvor Jackson kom hjem igen.
Gensynsglæden var stor, se selv !

Jackson fik sig en flot kasse til at sove i, men den har han heller ikke for sig selv.
Mahilia har sin særlige teknik, når hun vil ind til ham.
Først stikker hun glad og logrende hovedet ind, hvorefter man kan høre Jacksons dybe knurren, der betyder: Lad mig være i fred.
Straks presser Mahilia sin bagdel op i snuden på ham, og Jackson bliver fjern i øjnene, og få sekunder efter har hun skubbet ham så meget til side, at der også er plads til hende.

"Har vi det ikke bare dejligt Jackson?"

Udstilling - en livsstil:
Havde du for nogle år siden fortalt mig at jeg ville blive vild med at udstille, havde jeg skreget højt af grin. Men er man først kommet i gang, er det svært at stoppe. For lige pludselig er det ikke fremmede, som man udstiller med, men gode venner, som man møder på udstillingsdagene.
Hundene synes som reglen også, at det er dejligt sådan at være midtpunkt for al opmærksomhed og få godbidder og ros.

Men ikke alle udstillinger går som forventet.
Til venstre ser du de billeder, som af gode grunde aldrig kom på mine udstillingssider (marts 1998). Mahilia stod på dommerbordet, da nogle hunde i en anden ring blev uvenner. Jeg kunne mærke med min hånd, hvordan det dirrede i hendes lille krop, hun blev tændt og fik lyst til at være med i et lille rask slagsmål - bare sådan for sjovs skyld.
Så da vi kom tilbage i ringen, ville Mahilia slås med den tæve, som stod ved siden af hende. Hendes øjne lyste og halen logrede vildt, mens hun knurrende og gøende prøvede at kradse sig vej hen til tæven.
Folk stod rundt om og grinte, og jeg måtte bære den ivrigt gøende Mahilia ud af ringen efter endt bedømmelse.

Igen har jeg måttet erkende, at jeg næppe bliver nogen fremragende handler, så dette job er overgået til Inge Lonsdale, som ses på nederste billede til udstillingen i Sunds november 1998, hvor Mahilia vandt sit første certifikat.


Hvis du vil læse mere om Jackson og Mahilia samt høre Jackson synge (en tvivlsom musikalsk oplevelse) så må du gå til side 2:
2 år med 2 terriere, side 2