Home
Mine egne hunde


"Snavsede poter, rent sengetøj, er det mon os, hun snakker om ?"


"Stine, tag lige høretelefonerne af, så jeg kan synge med."


Vores lille sangtalent Jackson :o)
Jackson og min datter Stine har en fælles interesse.
De deler glæden ved musikken med hinanden.
Stine spiller og Jackson synger!
I starten var han forfærdelig genert, og når hun startede med at spille, listede han ind til hende på hendes værelse, gemte sig under hendes ben og startede så ganske stille og forsigtigt sin sang.
Kom der nogen ind på værelset, stoppede han øjeblikkelig.
Men Stine roste ham, og han blev mere selvsikker, og nu skråler han for fuld udblæsning, så vi er nødt til at lukke vinduerne af hensyn til de arme naboer.



Hør Jackson synge 165 kb
Du kan høre sangen her på siden eller downloade den.
Jeg garanterer dig for, at du aldrig har hørt noget lignende.


Efterhånden som hunde vokser op i et hjem, bliver familiens venner også deres venner. Vores hunde glæder sig lige så meget til besøg, som vi selv gør.
Her er det min nevø Morten, som efter en god frokost prøver kræfter med Jackson.


"Hm, tror du virkelig, at du kan klare en ekspert i tovtrækkeri?"


Både Jackson og Mahilia ved, at de ikke må sove i sengene. Derfor venter de pænt, til vi er faldet i søvn, før de kommer listende.
Om morgenen finder man så sig selv med armene kærligt slynget om den ene hund, mens den anden hund ligger på tværs i sengen, så man næsten ligger på gulvet.
Overnattende gæster er selvfølgelig foretrukne sengekammerater.


Så længe Mahilia var hvalp, var der ingen tvivl om, at Jackson var førerhund, men efterhånden som Mahilia voksede op, mente hun at det var på tide at den ordning skiftede.
Fra opdrætterne lød entydigt rådet: "Lad være med at blande dig, det er tæven, som skal bestemme."
Det er jo nemt nok at sige, Mahilia er ikke særlig stor i forhold til Jackson!
Men en dag i marts 1999 lige før hun fyldte 2 år, ordnede hun alligevel sagen selv.
Pludselig lå Jackson på ryggen med Mahilias knurrende mund over sig.

Selv om jeg gik ind i huset og kaldte på hundene, fik Jackson ikke lov til at komme, før det passede Mahilia at give slip på ham.



På det sidste billede nederst på siden står Mahilia og Jackson sammen i haven. Der er kun 10 minutter mellem disse billeder og dette fredelige billede, som er taget efter kampen.