Der har været stille på min side et års tid, det har været svært at skrive om, men det lykkedes ikke for mig at få mine fox terriere til at enes. Jackson har altid været en fredelig hund, men der var problemer med tæverne.
Først måtte jeg give Mahilia væk, da jeg beholdt hendes hvalp Luna.
Det gik så godt med Luna og Jackson lige til Luna havde fået hvalpe, så ville hun slås med Jackson.
Jeg er måske ikke den store hundepædagog, der er altid noget, man kunne have gjort anderledes - hvis og hvis - men jeg var nået til det punkt, at hvis jeg ikke ville rense bidsår på hundene eller holde dem adskilt i bure på skift, så måtte der ske en ændring.
Det var mit ansvar, når hundene blødte, det var mig, der måtte træffe beslutningen, og jeg solgte Luna.
Hun bor nu ligesom sin mor som enehund i en dejlig familie, og har det bedre nu, end hun havde hjemme hos mig, hvor hun var stresset af slagsmål.

Så var Jackson alenehund, og jeg slikkede mine sår. Mange drømme var bristet, og jeg savnede mine tæver, som jeg havde elsket og forgudet - og det var gensidigt, de elskede også mig over alt på jorden.
Men jeg ville leve et liv med mine hunde, hvor jeg kunne have dem gående mellem benene, sidde sammen med dem i sofaen og putte mig med dem i sengen. Bure og løbegårde er ikke det jeg forstår ved at have hund.

Jeg har ikke opgivet drømmen om dette "hundeliv", men det bliver så med en anden race, nemlig mopsen, som nok er den mest fredelige af alle hunderacer.
Jackson er nu en gammel hund, han nærmer sig de 13 år, men han har endnu engang taget godt imod en lille tævehvalp, og han elsker den lille Mulle-mops.

Efterskrift:
Jackson døde d. 12. juli 2006 næsten 14 år gammel.

Vores minder om ham er mange og fyldt med glæde. Han havde et langt og begivenhedsrigt liv, han elskede at udstille, og ingen kunne være mere stolt end ham, når han gik rundt i Store ring til musikken "We are the champions". Far til 2 kuld dejlige hvalpe blev han også.
Men mest af alt var han familiens elskede midtpunkt, og vi vil huske ham for hans altid kærlige og venlige sind, han efterlader sig et stort tomrum.