 |
2001 blev et bevæget år, hvor ikke alt gik som forventet. Mahilias hvalp
Luna blev hjemme, og Mahilia elskede hende overalt på jorden - indtil Luna kom i
løbetid i sommers. Da vi kom hjem fra ferie, syntes Mahilia pludselig, at Luna var en tæve for meget. Alle nerver var flossede, men en dag i august tilbød Christine og hendes far og mor, at Mahilia kunne bo hos dem på Amager.
|
|
Mahilia bor nu hos Christine, og hun nyder at
være "Den eneste ene" uden konkurrence. Mahilia hedder nu Mille. Og lille Mille-Mahilia er nu Christines bedste ven og følger hende overalt. Hun får frakke på, når det er koldt, for lille Mille skal jo ikke fryse. Lidt rund er hun også blevet i formerne, der falder jo lidt godbidder af i ny og næ.
|
 |
 |
Mahilia er i dag ikke i tvivl om, hvor hun hører til. Vi havde en hyggelig time sammen her i vinters, hvor vi spiste pølser og snakkede om gamle dage, men da mor Tina kom og hentede Mahilia, vendte Mahilia mig ryggen og gik logrende med Tina. Det havde været en svær beslutning at flytte Mahilia, men da jeg så dette, var jeg ikke i tvivl om, at det var den rigtige løsning, jeg havde valgt.
|
|
Jackson blev pludselig den ledende hund i familien, en position han havde mistet overfor Mahilia.
Luna gør ikke krav på at skulle bestemme, hun er tilfreds, når bare nogen vil lege med hende. Det passer Jackson fint at være den, der bestemmer. Han er endda blomstret op og leger vildt som en unghund med Luna.
|
 |
 Bamsen holdt ikke så længe....
Luna følger Jackson i hælene overalt hvor han står og går.
|
 |